Dybt berørt Mikkel Hansen melder ud: Dette er min sidste turnering

Skrevet af Emil Martesen

03/04/2024
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsstjernes karriere lakker mod enden.

Dagens topnyheder

Det var noget af en nyhed, der mødte danske håndboldfans, da det blev offentliggjort, at den store stjerne Mikkel Hansen ville vende tilbage til Danmark. 

Siden hans tilbagevenden i Aalborg Håndbold er det nok de færreste danskere, der ikke har tænkt tanken, om hvor længe Mikkel Hansen ville fortsætte i Aalborg Håndbold.

Og nu lakker Mikkel Hansens håndboldkarriere for alvor mod enden.

Det bekræfter han selv på et pressemøde med Aalborg Håndbold onsdag.

Mikkel Hansen har nemlig valgt at sætte punktum for sin karriere, når indeværende sæson synger på sidste vers.

Den 36-årige venstre back, som har været synonym med dansk håndboldsucces, og der kan ikke herskes tvivl om, at den danske landsholdsstjerne efterlader et markant indtryk på hele håndboldverdenen.

Men det forstår man skam godt, når man lader øjnene hvile ned over hans bedrifter.

Hans karriere har nemlig budt på adskillige højdepunkter, herunder kåringen som verdens bedste mandlige håndboldspiller intet mindre end tre gange og en imponerende medaljesamling fra VM, EM og OL.

Desuden har han vundet utallige mesterskaber med klubber i både Danmark og udlandet.

Ikke helt slut endnu

Det eneste han mangler er Champions League-trofæet, men det får den 36-årige landsholdsstjerne rig mulighed for i indeværende sæson, hvor Aalborg Håndbold er kvalificeret til kvartfinalen.

Mikkel Hansen er også klar i spyttet, når snakken falder på OL, der venter lige rundt om hjørnet for de danske håndboldherrer. Her melder han sig endnu engang klar til at blive en af Nikolaj Jacobsens tropper, inden han på den anden side af sommerferien lægger håndboldskoene på hylden.

Og netop hans afgang efterlader store sko at fylde både på klubplan, såvel som på landsholdet.

Vi her på redaktionen ønsker Mikkel Hansen alt det bedste i fremtiden.