Dykker finder parteret lig i Skagerak

Lørdag nat gjorde en dykker et makabert fund ud for Strömstad i Sverige. På 14 meters dybde lå en mystisk pakke. En undersøgelse mandag viste, at pakken indeholdt et parteret lig.

Det skriver flere svenske medier.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Fundet blev gjort blot tre kilometer fra Norges kyst - i luftlinje umiddelbart nord for Skagen. Derfor arbejder svensk og norsk politi nu sammen om at efterforske et mord, der næsten var ‘den perfekte forbrydelse’.

- Den parterede krop blev emballeret og sænket i havet for aldrig at blive fundet. Det var sandsynligvis idéen om den perfekte forbrydelse, siger talsmand for svensk politi, Bjor Blixter, til Expressen.se.

Han betragter det som en tilfældighed, at liget blev fundet.

- Pakken var lavet sådan, at denne person aldrig skulle flyde op og findes. Den lå på bunden ved 14 meters dybde.

Bjor Blixter oplyser også, at det endnu ikke har været muligt at identificere den dræbte.

Politiet vil ikke oplyse yderligere om ligfundet. Men senere på ugen skal grundigere undersøgelser forsøge at identificere liget.

SE KORTET I FULD STØRRELSE HER:

Dagens Gossip

Dagens TV