Dykker overlever hajangreb: Australier angrebet af haj - for anden gang

En australsk dykker, som tirsdag kom alvorligt til skade efter et hajangreb, overlevede for ni år siden et tilsvarende angreb fra havets store rovdyr.

Tirsdag trak andre dykkere den 55-årige Greg Pickering ind på land ved Cape Arid i Western Australia, efter at han var blevet alvorligt kvæstet af bid fra en hvidhaj.

Han er nu uden for livsfare, siger læger til The Australian.

SE OGSÅ: Fisker fanger haj - sætter den fri og svømmer med den

I 2004 blev Greg Pickering, der er dykker af profession, angrebet af en haj, da han fiskede under vandet med spyd.

Myndighederne i delstaten gav få timer efter tirsdagens angreb tilladelse til at fange eller dræbe den hvidhaj, som angreb ham.

Følg Dagens.dk på Facebook - Atid gratis nyheder og underholdning

Det er kun anden gang, at lokalregeringen anvender en lovændring fra sidste år, som giver mulighed for at udstede en fang eller dræb-ordre på hvidhajer, som har dræbt mennesker.

Hvidhajen er udryddelsestruet og derfor fredet i både Australien, Sydafrika og Californien.

Australiens vestkyst har ry for at være verdens mest dødbringende sted for hajangreb. I 10 måneder frem til juli 2012 blev fem mennesker dræbt af hajer. Siden har der ikke været dødelige angreb.

/ritzau/

 

Dagens Gossip