Dykkere fandt livløs person i havnebassin: Ligsyn bekræfter, at det var Thomas

Politi og beredskab rykkede lørdag ved 13-tiden ud til Randers Havn, hvor dykkere forinden havde set en livløs person i vandet.

Efter at have foretaget et ligsyn, oplyser Østjyllands Politi, at det er liget af den 19-årige Thomas Mikkelsen Stralner, der har været savnet og eftersøgt siden midten af januar.

Teenageren har ikke været set siden den 16. januar, hvor han blev filmet af en overvågningskamera, da han kravlede under en bom ved havnen i Randers.

Ifølge politiet har den foreløbige undersøgelse ikke fundet nogle tegn på, at Thomas Stralner har været udsat for en forbrydelse. Det oplyser Ritzau.

Læs også: Dykkere finder livløs person i havn: Kan det være Thomas?

Såvel helikopter som hunde har været indsat i forsøget på at finde den forsvundne Thomas Mikkelsen Stralner.

Også en undervandsdrone har politiet haft i brug i eftersøgningen.

Siden da har frivillige og hunde fra Missing People organisationen Missing People brugte flere dage på at afsøge Randers Havn, hvor der altså nu er blevet observeret en livløs person i vandet.

Dagens Gossip

Dagens TV