Dynamit-Hari vinder DM på 100-meteren for 'voksne'

Dermed kan Kristoffer Hari nu for første gang, og nok ikke sidste, kalde sig danmarksmester på atletikkens kongedistance.

Kristoffer Haris nye DM-titel gør ham samtidig til den suverænt yngste danmarksmester i 100-meterløb nogensinde. Rekorden gælder også på tværs af alle de discipliner, som er på mændenes program ved DM.

Danmarks nu officielt hurtigste mand løb i mål som vinder af finalen i tiden 10,61 sekunder på Skovdalen Stadion i Aalborg.

Tiden var dog noget langsommere end Kristoffer Haris personlig bedste tid på 10,37 sekunder, hvilket er 1/100 fra verdensrekorden på 10,36 for 15-årige.

Det danske stortalent har dog døjet med en skade i baglåret det seneste stykke tid, og det kan måske være en del af forklaringen. Kristoffer Hari har på grund af samme skade valgt ikke at stille op på 200-meteren ved weekendens DM-stævne.

Skaden kostede for nylig Kristoffer Hari muligheden for at vise talentet frem ved Ungdoms-OL.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip