Dyreaktivist dræber 31 hunde og begår selvmord

Skrevet af Lotte Sørensen

12/11/2013

Mest læste i dag

Sandra Lertzman fra Ohio var stifter af dyrerettighedsorganisationen Animal Rights Foundation, og havde taget mange reddede dyr til sig. Men i sidste uge spærrede hun sig selv og 32 hunde inde i sin bil i en garage, hvorpå hun tændte bilen, så hun og dyrene langsomt blev gasset.

En enkelt hund formåede at komme ud og finde en sprække i garageporten og overlevede som den eneste. Den bliver nu passet af Sandra Lertzmans enkemand og søn.

Ifølge CNN var det en ven, der fandt Sandra Lertzman og de små hunde mandag i sidste uge. I bilen fandt hun også et afskedsbrev.

Læs også: Dyremishandler spist af sine egne hunde

Animal Rights Foundation husker deres stifter som en pioner inden for dyrevelfærd gennem de sidste 45 år. De antyder dog, at de mange dyr var for stor en mundfuld for Lertzman.

- Hun ønskede fortsat at redde disse dyr, men deværre kan ingen tage sig ordentlig af 30 dyr alene, siger kollegaen Gina Lutes-Finley.

Hundene var alle otte år eller ældre, og var blevet mishandlet eller havde handicap. Animal Rights Foundation mener, at hun tog hundene med sig i døden ud af kærlighed til dem.

Læs også: Anmeldte farlige hunde til politiet: Nu får han dødstrusler

- Hun frygtede tydeligvis, at hundene ville være i fare efter hendes død. Sandy brugte utallige timer hver dag på at tage sig af hver enkelt hund og dens særlige problemer med kærlighed, skriver Animal Rights Foundation.

- Sandra Marlene Lertzman var en engel på jord. Hun var en bemærkelsesværdig kvinde. Hundreder, måske tusinder af dyr fik mere værdige, kærlige og smukke liv på grund af vores Sandy, lyder det videre.

Ud over de 32 hunde, hvor kun en overlevede, havde Sandra Lertzman også 20 katte, der alle er uskadte.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med