Dyrk yoga på kun 15 minutter

Skrevet af Aller Media

11/01/2014

Dagens topnyheder

Bryststræk med bælte: Smidiggør spændt brystmuskulatur.

Sid på knæene, eller stå op, hvis det andet gør for ondt. Tag fat i et langt bælte og hold det med ca. en meters afstand mellem hænderne.

Træk bæltet tilbage, til du mærker et stræk i brystet. Sug de nederste ribben ind med maven. Hvis du ikke mærker så meget, så hav kortere afstand mellem hænderne på bæltet.

Og omvendt: Hvis du ikke kan få armene tilbage, så hav længere afstand mellem hænderne. Hold strækket og træk vejret dybt.

Sangerinden Agnes Obel slap af med sin tinnitus blandt andet ved at dyrke yoga. Læs mere på IN.dk

Nakkerul: Strækker nakken og det øverste af ryggen. Find en siddestilling, fx på knæene. Hvis det gør ondt, så prøv med et tæppe mellem enden og hælene.

Lad hovedet falde forover og blive tungt. Bliv lidt i denne stilling og lad nakken blive længere. Rul hovedet over til højre side, så højre øre peger ned mod skulderen.

Rul hovedet frem og hele vejen over til venstre i en tung halvcirkel. Fortsæt frem og tilbage i dit eget tempo.

Ånd frit og tag den med ro. Er der steder, hvor det strækker mere, så bliv der lidt og træk vejret dybt ind i musklen.

Skuespilleren Julianne Moore holder sig ung ved at dyrke ashtanga-yoga. Læs mere på IN.dk

Nymånens stilling: Strækker psoas-musklen og forsiden af låret. Øger gennemstrømning mellem over- og underkrop. Støtter immunforsvaret.

Stå på alle fire og læg et tæppe under knæene. Sæt højre fod langt frem og lidt til højre på måtten. Lad hoften synke frem og ned så langt, du kan komme.

Ret højre fod til, så højre skinneben er lodret. Stræk begge arme lige op. Bliv her eller forlæng evt. ryggen bagover.

Husk at suge maven og halebenet ind. Hold strækket og træk vejret dybt. Gentag til den anden side.

TIP: Du skal helst mærke et godt stræk på forsiden af venstre lår. Hvis du ikke gør det, så undersøg, om du kan komme dybere frem og ned med hoften og flytte højre fod længere frem.

Af Sisse Siguemfeldt, IN.dk   Aller Media. Redigeret af Juliane Olsen, Newsdesk.