Dyrlægen har aldrig set noget lignende: Ejeren må aldrig få et dyr igen

Skrevet af Morten Larsen

07/03/2016

Dagens topnyheder

En grov sag om dyremishandling har ramt New Zealand, hvor en teenager er blevet dømt til 15 måneders fængsel for at gå amok på en hundehvalp.

Derudover må den 18-årige mand aldrig få et dyr igen.

Sådan lød dommen i Christchurch District Court i fredags, hvor Logan Smoor blev stillet til regnskab for den voldsomme mishandling af en seks måneder gammel hvalp.

Mishandlingen af hvalpen, der hed Kia, regnes for at være noget af det værste dyremishandling, der er blevet opdaget i New Zealand.

Læs også: Skjulte optagelser afslører grotesk dyremishandling på økologisk slagteri

Hvalpen blev efterladt med 11 knoglebrud over hele kroppen, og angrebet gjorde hunden ude af stand til at spise, drikke og gå på toilettet.

Den 18-årige teenager gik amok på hundehvalpen, som han skulle passe for sin far, der var taget på forretningsrejse i udlandet.

Hundehvalpen måtte efterfølgende aflives, da den blev opdaget af faren ved hjemkomsten fra rejsen.

Tre af hundens fire ben var brækkede, og den var ude af stand til at se på højre øje.  

Den blev hurtigt kørt hen til dyrlægen, der aldrig havde set noget lignende, og hvor en dødssprøjte sikrede det stakkels dyr fred. 

Hunden var ikke den eneste, der mærkede den 18-årige mands ustabile og voldelige sind.

Logan Smoor blev således også dømt for at have dræbt en kælerotte ved at smække dyret ind i dens bur.

Han har også fået et tilhold, så han ikke må opsøge den kvinde, som han har slået, brændt med en lighter og ridset med en kniv.

Samtidig smadrede Logan Smoor ruderne på den bus, som han mente brød færdselsloven ved at køre for hurtigt, og som han derfor mente havde fortjent de knuste ruder.

En psykiatrisk undersøgelse konkluderer, at den 18-årige teenager lider af indlæringsvanskeligheder, er dårlig til at håndtere sociale situationer og – ikke overraskende – lider af en aggressiv adfærd over for andre.

Undersøgelsen mener, at han ikke er i stand til at klare sig selv i samfundet.

Dyreorganisationen SPCA kalder mishandlingen er hvalpen er 'en af de mest pinefulde sager' i New Zealand.

- Det er forfærdeligt at tænke på, at Kias smerte har været så ulidelig, at selv basale kropsfunktioner som at spise, drikke og urinere har været vanskelige at udføre, siger Claire Ripper fra SPCA til Stuff.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: