E45 ved Vejle lukkes i to nætter

I de kommende to aftener og nætter lukkes E45 ved Vejle i nordgående retning. Det sker mellem frakørsel 60 Vejle Nord og frakørsel 59 Hornstrup fra klokken 19 og 06. Det skyldes asfaltarbejde, oplyser Vejdirektoratet.

Trafikanterne skal køre af ved Vejle Nord og køre op gennem industriområdet for igen at kunne køre på motorvejen ved Hornstrup.

Under lukningen vil det sidste lag asfalt og de endelige striber blive udført, sådan at motorvejen på strækningen vil fremstå færdig fredag morgen.

Alle tre spor til rådighed i nordgående retning

Når asfaltarbejdet er afsluttet fredag morgen vil trafikanterne kunne køre i tre vognbaner i nordgående retning og to vognbaner i sydgående retning.

I sydgående retning mangler der fortsat det sidste udbygningsarbejde under Horsensvej ved frakørslen til Vejle Nord.

Udførelse af det sidste asfaltlag og ibrugtagning af alle tre spor i sydgående retning forventes at ske med udgangen af september.

Dagens Gossip