The Eagles-stjernes kone fundet skudt

Randy Meisner, der er kendt for at have været bassist i det amerikanske rockband The Eagles, mistede søndag sin kone Lana Meisner, efter at parrets riffel blev affyret ved et uheld.

63-årige Lana Meisner opholdte sig sammen med Randy Meisner i parrets fælles hjem i Los Angeles, da hun var i gang med at løfte en riffel ud af dens pistolkasse.

- Da Lana Meisner løftede riflen ud af pistolkassen, var der en anden genstand i kassen, der på uheldig vis kom til at ramme aftrækkeren og fik riflen til at affyre et enkelt skud, fortæller North Hollywoods politi ifølge CNN Entertaintment.

Kort efter at riflen var blev affyret, ankom politiet, der hurtigt kunne erklære Lana Meisner død efter skudepisoden.

Det var dog ikke første gang, at politiet besøgte Randy Meisner og Lana Meisners hjem. Blot halvanden time før Lana Meisners skuduheld, lagde politiet vejen forbi parrets hjem, efter naboer havde hørt, at en kvinde havde råbt efter hjælp.

Politiet forlod dog hurtigt hjemmet igen.

Mediet CBS Los Angeles skriver, at politiet betragter dødsfaldet som et uheld og ikke et mord.

69-årige Randy Meisner har desuden taget del i efterforskningen af sin kones død, skriver flere medier.

- Mr. Meisner har samarbejdet med os gennem hele efterforskningen, siger North Hollywoods politi ifølge MSN Entertaintment.

The Eagles-stjernen har tidligere været i politiets søgelys. Ifølge New York Daily News truede Randy Meisner med at slå flere mennesker ihjel, hvilket resulterede i et længerevarende hospitalsophold.

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip