ECB sænker indskudsrenten med 0,1 procentpoint

Skrevet af admin

03/12/2015

Dagens topnyheder

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddeler torsdag, at man sænker indskudsrenten med 0,1 procentpoint, så den nu hedder minus 0,3 procent.

Som udgangspunkt så den europæiske økonomi inden dagens udmelding ud til at være på rette vej, men inflationen er kun på 0,1 procent, hvilket er et stykke fra målet på 2 procent.

Derfor har ECB set sig nødsaget til at reagere, og rentesænkningen er et forsøg på at sætte yderligere skub i økonomien.

De finansielle markeder forventede en rentesænkning på mindst 0,1 procent og afventer nu, om der følger yderligere tiltag med.

Klokken 14.30 holder ECB-chef Mario Draghi pressemøde, hvor han vil fortælle, om man øger det igangværende opkøbsprogram, hvilket også vil få konsekvenser for finansmarkederne.

/ritzau/