Ecuadoriansk stjerne-angriber er død

Det er endnu uvist, hvad årsagen er til Benitez død, men hans klub, El Jaish fra Qatar, bekræfter dødsfaldet på sin hjemmeside.

- Klubben giver sin dybfølte medfølelse til spillerens familie, skriver klubben ifølge BBC.

Ifølge The Mirror blev han kørt til et hospital i Qatar med blindtarmsbetændelse, men ifølge Benitez svigerfar, Cleber Chala, udviklede det sig hurtigt, da han blev indlagt

- De ringede til mig klokken 03.00 for at sige, at de havde kørt ham til hospitalet, da han havde ondt i maven. Da han kom ind, gik der lang tid, før han fik behandling. Da han blev indlagt, kunne han ikke længere svare, siger Cleber Chala ifølge The Mirror til en ecuadoriansk radiostation.

Christian Benitez kom til El Jaish på en tre-årig aftale fra den mexicanske klub America og spillede søndag aften sin første kamp for El Jaish. Kort efter kampen blev han hastet til hospitalet.

- Hans pludselige død er et stort chok for alle. Under hans korte periode hos os, var han en spiller, der var værdsat for hans høje moral, skriver klubben.

Christian Benitez nåede at spille 58 kampe for Ecuadors landshold, hvor han scorede 24 mål. ¿

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip