Edinson Cavani nærmer sig rekordskifte

Han har været eftertragtet af noget nær samtlige europæiske storklubber. Men noget tyder på, at Napolis Serie A-topscorer Edinson Cavani ender i Paris St. Germain. De seneste dage har jungletrommerne trommet løs om et bud fra de franske velhavere på 470 millioner kroner. Et beløb, der samtidig er lig med Cavanis frikøbsklausul og Napolis salgspris.

Nu fortæller Leonardo, karantæneramt sportsdirektør i PSG, om buddet fra den franske hovedstad. Kuriøst nok gør han det fra Ischia. En ø beliggende lige ud for... Napoli.

- Vi har præsenteret Aurelio De Laurentis (Napolis præsident, red.) med et tilbud, som jeg mener er meget interessant. Forhandlingerne fortsætter, vi forbliver i kontakt og der kan ske noget i løbet af de næste par dage, siger Leonardo ifølge den italienske avis Il Mattino.

Leonardo er på ferie på Ischia, men mon ikke brasilianeren kombinerer ferielivets glæder med lidt arbejde?

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip