Edward Snowdens far vil besøge sin søn

»Vi har visa. Vi har en dato, som vi ikke vil afsløre lige nu,« sagde advokaten Bruce Fein i et TV-interview søndag.

Han og faderen Lon Snowden vil rejse til Rusland »meget snart«, sagde han.

»Vi agter at besøge Edward og anbefale forsvarsadvokater, der har erfaring i retsforfølgning for spionage,« sagde advokaten i interviewet.

Edward Snowden kræves udleveret til retsforfølgelse i USA, fordi han har lækket et stort antal dokumenter, der viser USAs massive overvågning af blandt andet amerikanske statsborgere, EU og andre lande.

Snowden betragtes i dag som en helt i nogle kredse, mens andre ser ham som en landsforræder. Reelt er han endt som en fredløs, der har fået asyl i Rusland, hvilket har udløst en diplomatisk krise mellem USA og Rusland.

Lon Snowden bekræfter ifølge Reuters, at han har fået visum til Rusland. Han gentog søndag over for Reuters’ reportere sin bekymring over, at hans søn ikke vil få en retfærdig rettergang, hvis han vender tilbage til USA, da muligheden for dette er blevet kompromitteret af offentlig kritik af amerikanske embedsmænd og politikere.

BNB

Dagens Gossip