Efter 10 år: Europæisk rumsonde i kredsløb om komet

En enestående, 10 år lang mission går ind i den afsluttende fase onsdag. Det sker, når den europæiske rumsonde Rosetta kort før middag manøvrerer sig tæt ind på en komet og går i kredsløb om den.

Når den i nogle måneder har nærstuderet kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, vil Rosetta efter planen den 11. november sende landingsfartøjet Philae ned på kometens overflade. Det bliver første gang nogensinde, et menneskeskabt objekt foretager en blød landing på en kometkerne.

Missionens formål er at skaffe ny viden om dannelsen af solsystemet og undersøge, hvilken rolle kometer har haft med at forsyne Jorden med vand og måske endda liv.

Kometjægeren Rosetta har dansk strømforsyning fra den højteknologiske virksomhed Terma om bord, og onsdag vil operationen derfor blive fulgt nøje i hovedsædet i Lystrup ved Aarhus. Sikker strømforsyning er livsnerven i enhver satellit, siger afdelingsleder Kim Plauborg.

- Den henter strøm ind fra solpaneler og fra et batteri og sørger for, at alle øvrige instrumenter har strøm. Hvis den fejler, hører vi ikke mere til missionen, fastslår han.

Rosettas strømforsyning fylder ikke mere end en velvoksen skotøjsæske og vejer blot otte kilo. Terma har tidligere også leveret strømforsyning til den succesfulde danske Ørsted-mission.

Rosetta blev opsendt i 2004 af Det Europæiske Rumagentur, ESA, og har siden rejst næsten 6,4 milliarder kilometer for at nå sit mål, blandt andet fem gange rundt om solen. Sonden har undervejs været lagt "i dvale" i to et halvt år og blev først vakt til live igen 20. januar 2014.

Rosetta bremses op bare 100 km fra komet 67P, hvilket i astronomisk målestok knap nok er en hårsbredde. De næste måneder skal moderfartøjet fra sit kredsløb studere den fire kilometer lange komet for at finde det bedste landingssted til landingsmodulet.

Kometen viser sig at have en meget usædvanlig form - beskrevet som "en badeand" - der giver mistanke om, at den i virkeligheden består af to store objekter, som er tørnet sammen. Formen kan gøre landingen til en udfordring.

Ifølge Ole J. Knudsen, planetarieleder på Steno Museet i Aarhus, kan Rosetta-missionen helt basalt lære os noget om, hvor vi kommer fra. Landeren Philae er udstyret med bor og skal blandt andet undersøge, om der er organiske molekyler på kometen.

Hvis aminosyrerne på kometen og dem, man finder på Jorden, er ens, understøtter det teorien om, at livet er bragt til Jorden af kometer.

- Vi ved, hvad der er uden på kometer, men ingen har indtil nu boret huller i en komet, som Philae kan. Så vi kan helt grundlæggende få viden om: Hvad er der inde i kometer, siger Ole J. Knudsen.

/ritzau/

Dagens Gossip