Efter 15 måneder under jorden med far: Otte-årig dreng fundet igen

Skrevet af Lotte Sørensen

27/09/2013

Mest læste i dag

Drengen og faderen blev fundet i formiddags, oplyser Københavns Politi til DR Nyheder. Både ambulance og brandvæsen blev tilkaldt. Drengen og hans forældre skulle angiveligt stadig være i lejligheden.

Far og søn har været efterlyst i 15 måneder. I den tid har de levet under jorden, og drengen har hverken gået i skole eller fritidshjem i den tid.

Hans forældre blev enige om, at faderen skulle forsvinde med ham, da Lolland Kommune besluttede, at drengen skulle tvangsfjernes, og at forældrene kun måtte se ham hver 14. dag. De følte sig uretfærdigt behandlet og havde ikke tillid til systemet.

Læs også: Otte-årig har ikke været i skole i 15 måneder: Far er gået under jorden med ham

DR har besøgt og talt med far og søn, der ad flere gange har opholdt sig på Christiania.

Dagens.dk har forsøgt at få svar på, hvorfor DR ikke har fortalt politiet, hvor far og søn var, men uden held. På dr.dk skriver journalistisk chef i DR Nyheder, Lars Steen Pedersen:

- DR's journalistiske opgave er at fremlægge relevant og tilgængelig fakta og formidle historiens problemstillinger efter at have hørt de involverede parter. Det er herefter op til de ansvarlige myndigheder at vurdere, hvorvidt de ønsker at handle ud fra de relevante og tilgængelige oplysninger.

Ankestyrelsen, byretten og landsretten har stadfæstet kommunens afgørelse om, at drengens skulle tvangsfjernes.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med