Efter banegårdsdrama: Straf for bombetrusler skal skærpes

Straffen for at fremsætte bombetrusler er mild i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger. Det mener et fagudvalg under Rigspolitiet, og derfor vil statsadvokaten nu forsøge at få udvidet strafferammen, skriver Berlingske.

Formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), er indstillet på at overveje anbefalingen om at slå hårdere ned på den slags kriminalitet.

- Det har efterhånden taget et omfang, der er vældigt generende for borgerne. Samtidig er truslen om terror til stede, derfor er vi nødt til at reagere hårdt hver gang, der er en trussel, siger hun til Berlingske.

Så sent som søndag blev togtrafikken mellem landsdelene sat i stå i adskillige timer på grund af en indtelefoneret trussel om, at der var placeret en bombe på banegården i Odense.

Hele banegårdsområdet blev evakueret, mens politiet - med bombehunde hentet ind fra Jylland og Sjælland - undersøgte, om der var hold i truslen.

Men der var ingen bombe på Odense Banegård Center. Og oftest er der tale om falsk alarm. Men truslerne bliver altid taget alvorligt, fortæller Jakob Berger Nielsen, vicestatsadvokat ved Statsadvokaten i Viborg, til Berlingske.

- Det er typisk sager, der får politi og brandvæsen til at rykke med det helt store apparat. Det giver også praktiske problemer for rigtig mange mennesker. Det er indgribende både økonomisk og for de mennesker, det rammer. Derfor tager vi det op, siger han.

I sidste uge var der et tilsvarende tilfælde, da en 18-årig elev påstod, at der var en bombe på Slagelse Gymnasium. Også en bombetrussel mod Teknisk Skole i Aalborg for nylig viste sig at være grundløs.

Rigspolitiet har optalt 41 bombetrusler i de første ni måneder af 2013.

De "giver et frygteligt postyr", fortæller Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet til Berlingske.

Bombetrusler kan give op til to års fængsel. Typisk slipper gerningsmændene dog med omkring 30 dages betinget fængsel.

/ritzau/

Dagens Gossip