Efter Barney McKennas død: The Dubliners gennemfører turné

Afdøde Barney McKenna fra The Dubliners.

Folkgruppen The Dubliners fra Irland har besluttet at gennemføre deres Danamrksturné, selvom banjospilleren Barney McKenna døde i påsken, 72 år gammel.

Det er gruppens danske manager, Carsten Svoldgaard, der nu oplyser at turneen gennemføres.

- Gruppen er rystet, men også besluttet på at gennemføre – helt i Barney MacKennas ånd. På denne måde vil man ære og mindes manden, der havde været med helt siden gruppens start i 1962, siger han.

I stedet for afdøde Barmey McKenna ser det ud til at Irlands nok største banjo-stjerne, Gerry O`Conner, nu træder til.

Carsten Svoldgaard lover, at den forestående Danmarks turne på alle måder bliver helt speciel, herunder med storskærme, der fortæller historien om Dubliners og McKenna.

I modsætning til mange andre store musiknavnes exit fra denne verden knytter der sig absolut ingen mystik til McKennas død.

Det skulle da lige være, at den whisky-glade Barney sov stille ind i en stol, mens han ventede på at få serveret - en kop te!

De annoncerede koncerter i Danmark er:
18. april Tivoli, København
19. april Ringsted Kongrescenter
20. april Morsø Sparekasse Arena
21. april Frederikshavn
22. april Musikhuset Esbjerg
24. april Skjern Kulturcenter
25. april Skråen, Aalborg
26. april Sørvad Kultur & Idrætscenter, Mårbjerg
27. april Tinghallen, Viborg
28. april Musikhuset Aarhus

Dagens Gossip