Efter brud: One Direction-sanger går solo

I sidste uge knuste han tusindvis af pigehjerter verden over, da han forlod boybandet One Direction.

Men det betyder ikke, at Zayn Malik har droppet musikken fuldstændig. Mandag lagde produceren Naughty Boy, der blandt andet er kendt for megahittet "La La La", nemlig et nummer op på hjemmesiden Soundcloud, hvor Malik står for vokalerne.

- Bare lad musikken tale for sig selv, og så kan I takke os senere, skrev musikproduceren på Twitter om nummeret, der hedder "I Won't Mind".

Stilistisk er "I Won't Mind" en hel del anderledes end den musik, som One Direction laver. Den dybfølte sang er nemlig meget rolig og domineret af akustisk guitarspil.

Efter 22-årige Malik vendte ryggen til sine venner hos One Direction, annoncerede de resterende fire bandmedlemmer, at de i fremtiden fortsætter som en kvartet.

Da han forlod One Direction, begrundede Malik det med, at han gerne vil prøve at leve et normalt liv, hvor han ikke altid er i rampelyset.

Du kan høre Zayn Maliks første sang uden drengene fra One Direction lige her: https://soundcloud.com/youthonix/i-wont-mind-zayn-naughty-demo

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip