Efter "Ekstremt fed": Jeppe har taget på igen efter ny tragedie

I går aftes kunne man i programmet "Ekstremt fed" se, hvordan den 21-årige Jeppe Madsen kæmper mod de mange kilo, som er resultatet af mange års trøstespisning oven på morens død og farens alvorlige sygdom.

Programmet, som er optaget i 2011/2012 følger den 189 kilo tunge Jeppe i et år og viser, hvordan han arbejder på at tabe sig og komme nærmere drømmen om at blive dyrepasser. I løbet af det år taber den dengang 21-årige Jeppe 54 kilo.

LÆS OGSÅ: I fare for at dø: Han trøstedrikker 10 liter cola om dagen

Men da kameraet er slukket, rammes Jeppe af en ny tragedie i slutningen af 2012. Hans far, som længe har døjet med alvorlig sukkersyge og har mistet synet og begge ben, dør. Det skriver BT.

Dødsfaldet får Jeppes verden til at falde sammen. Og kiloene melder hurtigt sin ankomst.

- Jeg holdt vægten, indtil min far døde, så blev det til alt for meget, af alt det forkerte, og jeg stoppede også med træningen, siger Jeppe Madsen til BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

40 kilo tager Jeppe efterfølgende på i løbet af 2013. Men tanken om at blive voldsomt overvægtig igen, får Jeppe til at ændre livsstil og finde træningstøjet frem igen.

I dag er Jeppe blevet 24 år, og han har siden december 2013 tabt 13 kilo og vejer nu 162 kilo.

- Jeg kan godt lade være med at trøstespise, for jeg skal bare fremad nu. Jeg har gjort det før, og nu kan det ikke gå galt mere, for der er nærmest ikke flere jeg kan miste, siger Jeppe Madsen til BT.

SE VIDEOEN FRA "EKSTREMT FED" MED JEPPE:

Dagens Gossip