Efter karantæne: Frække Rihanna er tilbage

Siden maj har hendes næsten 13 millioner Instagram-følgere ikke hørt noget fra hende.

Men nu er superstjernen Rihanna tilbage på det sociale medie, efter hun har været forsvundet i et halvt år.

Det skriver Billboard Magazine.

Gentagne gange lagde den populære sangerinde billeder op på sin profil, som ikke opfyldte Instagrams retningslinjer, fordi de var for kontroversielle eller udfordrende. Et af billederne var et topløst billede af Rihanna, mens et andet billede forestillede sangerinden, der poserede foran en moské, som hun senere blev bortvist fra for at opføre sig upassende.

Til sidst valgte folkene bag Instagram at suspendere hendes profil.

Nu er hun dog tilbage i stor stil. Siden søndag, hvor profilen igen blev aktiv, har hun nemlig allerede lagt 11 billeder ud.

Et af billederne forestiller nemlig en tegning af "We Found Love"-hitmageren, som holder fire hunde i en snor. Ansigtet på den ene hund forestiller Instagrams logo, og ved hjælp af en taleboble fortæller Rihanna, at "hun er tilbage".

Se billedet her: http://instagram.com/p/u4p7jDBM2d/?modal=true

Newspaq

Dagens Gossip