Efter lockout: Ny offentlig sektor på skrump

I kølvandet på lærerkonflikten venter skærpede krav og radikale ændringer i den offentlige sektor.

Det forudser flere fagforbund og eksperter, der henviser til både regeringens signaler før konflikten og konkrete udmeldinger om økonomisk smalhals i den offentlige sektor. Det skriver A4.

Der er ingen tvivl om, at lærerkonflikten tegner et billede af nye tider for de offentligt ansatte. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Overordnet set er regeringens plan i de kommende år, at man vil forsøge at trylle flere timer ud af de ansatte for de samme penge. I den forbindelse er der tilsyneladende ikke rigtigt noget, som er helligt længere i overenskomsterne, siger Flemming Ibsen.

Velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der sidder i Gladsaxe Byråd for Socialdemokraterne, peger på, at politikerne i højere og højere grad dikterer mål og stiller krav til de offentligt ansatte. Det er lærerkonflikten ifølge ham et eksempel på.

- På den ene side fortsætter man en tendens, der har været i mindst tredive år med en forventet stigning i produktivitet i den offentlige sektor på et par procent om året, men på den anden side er det en skærpelse, at man nu går mere bevidst efter også at klare det i forbindelse med overenskomstfornyelser. Det er mere stramt i forhold til, hvad man stiller af krav til de offentligt ansatte, siger Bent Greve.

Kravet om større produktivitet i den offentlige sektor er i sig selv ikke nyt. De seneste tredive år har Finansministeriet pålagt den offentlige sektor at forbedre effektiviteten løbende. Det nye ligger i, at politikerne i højere grad fastsætter de resultater, der skal opnås. Det understreger formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto.

- Vi har været vant til at arbejde med resultater i mange år. Det nye er, at det bliver meget specifikt, hvad vi skal opnå. Samtidig synes finansministeren også, han skal bestemme hvordan. Her bliver politikernes hang til detailregulering større end den tillid til offentligt ansatte, som de ellers havde slået sig op på inden valget, siger Bodil Otto.

Hun bakkes op af formanden for FOA, Dennis Kristensen.

- Når finansministeren vil have både arbejdsgiver- og finansministerkasketten på samtidig, så bliver der ikke tale om forhandlede løsninger, men om diktater, siger Dennis Kristensen.

I morgen, torsdag, er han taler ved en demonstration foran Christiansborg, der er arrangeret af lærerne under overskriften: "Lærerne er de første - Hvem bliver de næste?"

Men en udvikling mod endnu mere resultatorienterede arbejdsgange i offentlige job kan få alvorlige konsekvenser for sektoren som helhed. Bent Greve forudser en række problemer og advarer mod at lade presset i den offentlige sektor blive for stort.

- Der er en risiko for, at man på et eller andet tidspunkt har presset medarbejderne så meget, at de bliver syge på grund af blandt andet stress. Der kan være indbygget en risiko for, at vi ser udgiftsstigninger på andre områder, end vi er vant til, fordi flere og flere ikke bliver fysisk nedslidte, men bliver psykisk nedslidte i de kommende år, siger han.

Dennis Kristensen mener, at det vil gå ud over de offentligt ansattes sikkerhed, hvis udviklingen fortsætter og arbejdspresset øges.

- Vi er tilsyneladende på vej mod en ny form for tjenestemands-tankegang, hvor medarbejderne blot skal gøre, som de får besked på, men uden den beskyttelse, der lå i at være tjenestemand, siger Dennis Kristensen og fortsætter:

- Jeg frygter, at regeringen er ved at gøre ansatte i den offentlige sektor til andenrangs-lønmodtagere, der uden ordentlig beskyttelse bliver mødt med alle mulige krav uden at få tidssvarende løn- og arbejdsforhold, siger han.

Bodil Otto, HK/Kommunal, bakker op og efterlyser mere moderne ledere i den offentlige sektor.

- Hvis man når dertil, hvor det overhovedet ikke er attraktivt at være offentligt ansat, så kommer politikerne til at ændre attitude. Jeg håber, at der kommer nogle mere moderne ledere i den offentlige sektor og i Finansministeriet, som ser medarbejdere som en ressource i stedet for en omkostning, siger Bodil Otto.

Ifølge Bent Greve er det givet, at offentligt ansatte fremover vil opleve et endnu større arbejdspres.

- Den offentlige sektor skal levere stadigt flere ydelser for den samme mængde ressourcer. Det vil vi se endnu mere af i fremtiden, og det er der flere grunde til. Dels bliver der fremover nogle demografiske ændringer, og samtidig er der ikke noget, der tyder på, at man får væsentligt flere penge i de kommende år, som man har haft tidligere. Dels er de i det politiske system ikke specielt gode til at prioritere mellem områderne. De er ikke gode til at skære noget fra, siger Bent Greve.

Politikernes uvilje til at prioritere kender offentligt ansatte jurister og økonomer kun alt for godt. Det oplyser Lars Qvistgaard, som er formand for forbundet DJØF's Overenskomstforening.

- De mange reformer og besparelser gør, at der er nogle advarselssignaler, som blinker. Det frustrerer mine medlemmer meget, at man politisk vælger at skære ned, uden at politikerne samtidig skærer nogle opgaver væk. De samme mennesker ender så med at skulle arbejde endnu hurtigere, siger Lars Qvistgaard.

I regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt for nylig, bliver det også understreget, at der skal ske markante ændringer i arbejdsforholdene for offentligt ansatte.

Når den offentlige sektor i de kommende år skal gøres mere produktiv og effektiv, kan der hentes inspiration i, hvad der er sket og sker på sygehusene. Her har man formået at øge produktiviteten markant. I de senere år med ikke mindre end fem procent fra år til år. Eksempelvis steg produktiviteten med 5,3 procent alene fra 2010 til 2011 ifølge sundhedsmyndighedernes tal.

Det er bemærkelsesværdigt, vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

- Hospitalerne har øget produktiviteten mere end mange private virksomheder. Det er ret imponerende, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han er godt klar over, at man ikke uden videre kan overføre erfaringer fra sygehuse til for eksempel folkeskoler.

- Der er selvfølgelig stor forskel på at drive en folkeskole og et hospital. Men der er nogle erfaringer fra udviklingen på sygehusene, som man godt kan drage nytte af i folkeskolen. Eksempelvis at øget fleksibilitet på arbejdstid kan fremme produktiviteten. Og så er der sådan nogle helt banale ting, der handler om, at man spørger sig selv om: 'Hvor mange møder skal vi have? Og bruger vi vores tid rigtigt?', siger Kjeld Møller Pedersen.

Kilde: A4

Dagens Gossip