Med folkeskolereformen er pædagoger kommet til at spille en større rolle i hverdagen på landets skoler, og 1800 pædagoger skal de kommende år på efteruddannelse.
Når pædagogerne står foran tavlen, føler de ofte, at de skal spille lærere, fortæller Trine Ankerstjerne, der står for efteruddannelse af pædagoger på Professionshøjskolen UCC i København og Hillerød.
- De har en forestilling om, at de skal være på en bestemt måde. Mange af dem italesætter det over for os på den her måde: "Jeg opfører mig som en lærer", siger Trine Ankerstjerne.
- Det vil de egentlig ikke, og det var jo ikke det, der var formålet med reformen. Hvis man ville have mere af det samme, kunne man jo bare have ansat flere lærere, siger hun.
A.P. Møller Fonden har besluttet, at en del af den milliard kroner, som fonden har skænket den danske folkeskole, skal øremærkes et efteruddannelsesprojekt, som pædagogernes fagforening, Bupl, og Kommunernes Landsforening står bag.
Det drejer sig om mellem 18 og 20 millioner kroner. Det er professionshøjskolerne, som skal stå for undervisningen.
Pædagogerne føler sig udfordret af den nye rolle, fortæller Trine Ankerstjerne. Efteruddannelse skal ruste dem til de nye udfordringer, men det er vigtigt, at de holder fast i deres faglighed, mener hun.
- Der sker noget, når de træder ind i klasselokalet. Så er de på udebane, siger Trine Ankerstjerne, som råder pædagogerne til at tage eleverne med i SFO'en eller klubben.
- Her er de på hjemmebane. SFO'en eller klubbens rum indbyder til, at man gør tingene på en anderledes måde, og her er det nemmere at sætte de aktiviteter i gang, som pædagogerne har lyst til, siger hun.
I alt 15.000 pædagoger arbejder med folkeskole- og fritidsområdet.
/ritzau/
