Efter vild druk: Ryanair indfører forbud mod alkohol

En række uheldige sager med særdeles fordrukne passagerer, senest en der måtte smides af flyet i Aarhus, får nu det irske lavprisselskab Ryanair, til at indføre forbud mod indtagelse af alkohol ombord på flyet. 

I første omgang gælder forbuddet dog kun skotter, der vil flyve fra Glasgow til Ibiza. Her vil alle få gennemset deres håndbagage inden de kan komme ombord på flyet, skriver Ryanair i en mail til deres kunder. 

Læs også: Fuld mand tvang fly ned i Billund

- Al alkohol købt i lufthavnens butikker eller andre steder skal være pakket forsvarligt ned i bagagen, der så vil blive placeret i lastrummet uden ekstra beregning. Kunder der forsøger at skjule alkohol vil blive nægtet ombordsstigning og vil ikke få refunderet deres billet, skriver de ifølge Daily Record.

Der er endnu ikke nogle oplysninger om, hvorvidt forbuddet mod alkohol vil omfatte yderligere ruter. 

Læs også: Ryanair-pilot tilkalder politi for at fjerne demonstranter

Lavprisselskabet har haft flere skandalesager de senere år, hvor særdeles fulde personer har skabt ballade ombord på flyene, der enkelte gange har været tvunget til at nødlande. Senest skete det i Aarhus i februar, hvor en spritstiv lette lavede så meget ballade ombord på flyet fra Riga til Dublin, at han måtte smides af i Aarhus. 

Dagens Gossip