Efter voldsom video: Plejemor bliver ikke tiltalt for vold mod dreng

Skrevet af Lotte Sørensen

04/09/2013

Dagens topnyheder

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi opgiver sagen, da de ikke mener, at de kan få den odenseanske kvinde dømt skyldig i vold.

Tilbage i juli dukkede videoen op, hvor man hører plejemoderen og drengen skændes højlydt, og man ser også glimt af kvinden, der står foroverbøjet over drengen.

LÆS OGSÅ: Kommune vil ikke fyre plejefamilie efter overfald på plejebarn

- Både plejemor og vidner har samstemmende forklaret, at drengen umiddelbart inden den anmeldte episode optrådte voldeligt overfor en søster og et andet plejebarn samt muligvis også overfor plejemoren. Da han ville forlade huset og sad på en trappe for at tage sko på, fastholdt plejemoren drengen og råbte ad ham, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De har efterforsket sagen, da plejefaderen arbejder for Fyns Politi.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Det var drengen biologiske mor, Mette Granata, der meldte plejemoderen til politiet.

- De har ikke villet lytte til os. Men de har jo placeret børnene i en plejefamilie, fordi de ikke mener, at vi kan varetage pasningen af vores børn. Så forventer man jo også, at de passer rigtig godt på vores børn og behandler dem ordentligt, sagde hun dengang om kommunen til tv2.dk.

 

SE DEN VOLDSOMME VIDEO HER