Efteråret begynder i efterårsferien

»Oktober ser ud til at starte ret pænt med et højtryk, der ligger oppe over Skandinavien. Det betyder, at vi får noget vejr uden alt for meget vind og med meget lidt nedbør. Vi kan få nogle dage med nogen eller en hel del sol og temperaturen omkring 10-15 grader. Men der kan også dannes tåge, som kommer til at genere og give nogle grå dage,« siger energimetrolog ved DMI Herdis Damberg.

I efterårsferien, omkring uge 42, kommer vejret dog til at trække mere i en efterårslignende retning, hvor vinden vil tage til og temperaturen falde.

»Efterårsferien bliver noget rusket. Højtrykket trækker længere over mod Rusland, og det betyder, at lavtrykkene kan komme tættere på, det giver en smule regn og også lidt mere vind. Efterårsferien bliver lidt en blanding af dage med rusket regnvejr, men der kan også komme dage med sol. Så jeg tror, at der vil være mulighed for at være lidt ude,« siger Herdis Damberg.

Dagstemperaturen for oktober forventes at holde sig omkring 12-14 grader, og det er varmere, end oktober ellers plejer at være, oplyser DMI. Sidste efterår lå temperaturen således kun omkring 10 grader.

Dagens Gossip