Efterlod afskedsbrev for 12 dage siden: Nu er Bruno fundet i live

Skrevet af Sol Stoffregen

25/08/2014

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet Bruno Neumann i live, efter han har været forsvundet siden torsdag den 14. august. Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Det var en hundepatrulje, der sidst på formiddagen stødte på den 60-årige Bruno Neumann ved Hyrdehøj i Roskilde. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er manden i god behold, og hans pårørende er underrettet .

Læs også: Efterlod afskedsbrev for fire dage siden: Har du set 60-årige Bruno?

En nedtrykt Bruno Neumann forsvandt fra sin bopæl i Viby Sjælland for 12 dage siden, kort efter fandt man et afskedsbrev, der indikerede et farvel. og derfor frygtede familien det værste.

Politiet har ikke flere kommentarer i sagen, så det vides ikke, hvad der fik dem til at lede i Hyrdehøj efter Bruno, eller hvad der er sket i de 12 dage, Bruno har været forsvundet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Så sent som i formiddages, kort inden Bruno Neumann blev fundet, ville politiet gerne i kontakt med den person, der havde fundet en taske med ejendele tilhørende Bruno og efterfølgende havde sat tasken udenfor politistationen i Nykøbing Sjælland.