Efterlod bekymrende brev: Har du set Rasmus Peter Grauballe?

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/09/2013

Mest læste i dag

Østjyllands Politi efterlyser en 38-årig mand fra Højbjerg, som ikke er set siden i tirsdags. Fredag opsøgte hans mor lejligheden i Saralystparken, hvor hun fandt et "bekymrende" brev. Derfor beder politiet nu om hjælp til at finde Rasmus Peter Grauballe.

Rasmus vendte 1. september hjem fra et to måneders yogaophold i USA. Under opholdet var han fastende, og han var derfor blevet meget tynd, da han kom hjem til Højbjerg. Efter hjemkomsten fortsatte han fasten, men er blevet overtalt til at spise lidt af og til.

Rasmus Peter Grauballe beskrives som dansk af udseende, 38 år, 183 cm høj og spinkel af bygning. Han har mørkbrunt, mellemlangt krøllet hår og skægstubbe. Han er iført sort jakke, mørke cowboybukser og kondisko med grøn sålkant.

Den forsvundne mand er kørende i en koksgrå Citroen C1 personbil med reg.nr.: ZU44162.

LÆS OGSÅ: 38-årige Rasmus Grauballe fundet død

Østjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at moren er stærkt bekymret over den ændrede adfærd, hun oplevede efter Rasmus' hjemkomst fra USA. Han talte om et yogaophold i Sverige, men ved kontakt til stedet oplyser de, at han ikke var været der.

Rasmus Peter Grauballe færdes gerne i Marselisskovene, Himmelbjerget og Pindsmølle ved Hørning.

Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4, med oplysninger til sagen.

Se billedet af Rasmus Peter Grauballe herunder: