Efterlyser ældre mand: Reddede 16-årig pige fra døden

En ældre mand reddede tirsdag kort efter klokken 11 en 16-årig pige fra døden, da han holdt fast i hendes jakke. Pigen forsøgte at springe ud fra jernbanebroen ved Jens Holms Vej og Fynsvej i Kolding.

Lokalpolitiet i Kolding efterlyser nu redningsmanden:

- Han reddede jo pigens liv, så vi vil gerne tale med ham, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Manden forsvandt, da politiet ankom og fik pigen hevet ind på den rigtige side af rækværket. Da der holdt en bil nær stedet, troede betjentene, at manden var i denne bil. Men det viste sig, at det var en helt anden person. Derfor efterlyses manden.

Politiet beskriver manden som cirka 60 år.

Dagens Gossip