Efterlyser vidner efter drabsforsøg: Er det dig på disse billeder?

Politiet tager nu utraditionelle og leder drastiske midler i brug og efterlyser to vidner med billede i bestræbelserne på at opklare et drabsforsøg uden for Café Josephine ved Frankrigsgade og Spaniensgade på Amager.

Natten til tirsdag den 16. april omkring klokken 02.00 blev en 34-årig mand overfaldet og stukket i brystet med en kniv. To unge, danske mænd blev set løbe fra stedet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

De to vidner har været til stede på Cafe Josephine natten mellem lørdag den 20. april og søndag den 21. april mellem klokken 04.25 og 05.00.

Politiet understreger, at de to ikke har gjort noget ulovligt, og at de ikke var til stede på aftenen for knivstikkeriet.

- De har ikke været vidne til selve hændelsen. Men de ligger inde med oplysninger, vi kan bruge for at komme videre med vores efterforskning. Derfor vil vi meget gerne tale med dem, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Tommy Keil, til Dagens.dk.

Det er ret alvorligt at efterlyse vidner med billede?

- Det er også en forfærdeligt sag, og vi har fået en dommers ord på, at vi godt må, siger han.

Vicepolitispinktøren vil af hensyn til efterforskningen ikke fortælle, hvad det er for oplysninger, de to vidner har. Han kan heller ikke sige, om der er en relation til de to formodede gerningsmænd.

Til gengæld oplyser Tommy Keil til Dagens.dk, at politiet siden episoden den 16. april har anholdt én person. En information, som politiet har valgt først at dele med offentligheden nu.

Tommy Keil kan ikke komme ind på køn og alder hos den anholdte, men bekræfter, at personen ikke vil bidrage til efterforskningen.

Det 34-årige offer blev efter knivstikkeriet kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. Senere samme morgen blev han meldt uden for livsfare.

SE BILLEDERNE AF DE TO EFTERLYSTE VIDNER HER:

Dagens Gossip