Efterlysning: 31-årig nedtrykt mand afleverede barn til spejder - han er ikke set siden

Skrevet af Sol Stoffregen

26/09/2014

Dagens topnyheder

Midt- og Vestjyllands Politi bringer en efterlysning af 31-årige Jan Have Havkrog Nielsen, der forsvandt torsdag aften. Det er politiets håb, at borgere har set den forsvundne mand og kan hjælpe med at finde ham. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Dagen før Jan Have Havkrog Nielsen, som er fra Jattrup ved Vinderup nær Struer, forsvandt, var han nedtrykt og frustreret.

Læs også: Uhyggelig zoo-video går verden rundt: Studerende bliver spist af tiger

Han er sidst set ved spejdergården i Sevel ved Vinderup torsdag aften, da han afleverede sit barn til spejder. På det tidspunkt kørte Jan Have Havkrog Nielsen i en hvid Fiat Dukato, årgang 2005 med registreringsnummer: XT 92 217, og på bilens bagklap er der en QR-kode.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Signalementet af Jan Have Havkrog Nielsen lyder: 175 cm høj, spinkel kropsbygning og brunt kort hår med rødligt skær. Han bar grøn softshell-jakke, blå cowboybukser og kondisko.   

Midt- og Vestjyllands Politi modtager henvendelser på tlf. 114.