Efterlysning af 64-årig dement mand: Politiet har ledt hele natten

Skrevet af Sol Stoffregen

22/11/2014

Dagens topnyheder

Østjyllands Politi efterlyser den 64-årige Peter Due Nielsen, der havde forladt sit og konens hjem i Viby J syd for Aarhus, da hustruen kom hjem kl. 17 fredag eftermiddag.

Natten igennem har politiet ledt efter den forsvundne mand, som er dement og har svært ved at tale, men uden held. Han er efterlyst i busser og hyrevogne i Aarhus-området, da han ofte kører med bybusser.

Læs også: Efterlysning af røver på knallert: Kan du genkende denne mand?

Peter beskrives som 64 år, 185 cm høj og almindelig af bygning, brunt hår med grå stænk og overskæg. Han er formentlig iført sorte jeans, en skjorte, en grå trøje med v-hals samt en mørkeblå sportsjakke med påskriften "Humi outdoor".

Peters hustru er svært bekymret for manden, ikke mindst på grund af hans demens, men også fordi han aldrig har været væk så længe. Peter er i god form og ved godt helbred udover sin demens.