Efterlysning af nedtrykt mand: Har du set Helmuth?

Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 57-årige Helmuth Martin Roth, der forlod sit hjem i nedtrykt tilstand i mandags den 29. december. Siden har ingen set ham.

Det meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag morgen gik Helmuth Martin Roth, som er en herboende tysk mand, fra sit hjem Vesterhavsvej mellem Lønne og Nymindegab nordvest for Varde.

Politiet afsøger i øjeblikket relevante områder med hundepatruljer.

Beskrivelsen af den forsvundne 57-årige mand lyder: 172 cm høj og kraftig af bygning. Skulderlangt gråt bølget hår samt fuldskæg. Iført gammel grøn jakke, grøn/blå skjorte som også er den, han bærer på fotoet, blå jeans samt grønne gummistøvler
 
Hvis du mener at have set Helmuth Martin Roth eller ved, hvor han kan være, så ring til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Se stort billede af Helmuth Martin Roth her:

Dagens Gossip

Dagens TV