Efterlysning af selvmordstruet kvinde: Grethe er ikke set siden i morges

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter den 61-årige Grethe Kirkegaard fra Gundsømagle og vil meget gerne høre fra folk, der mener at have set hende. Den 61-årige kvinde vurderes at være svært depressiv og selvmordstruet, oplyser politiet.

Den efterlyste kvinde skulle have taget bussen fra bopælen i Gundsømagle til Roskilde, hvor hun havde en aftale i morges. Men Grethe Kirkegaard mødte ikke op til aftalen.  

Læs også: Politiet efterlyser vidner til groft Kiwi-røveri: Gerningsmand havde stor rød plet i nakken 

Midt- og Vestsjællands Politi mener, at hun har et rejsekort og kan have taget bus eller tog væk fra lokalområdet.

Grethe Kirkegaard beskrives som værende 163 cm høj, spinkel af bygning og har lysblondt mellemlangt hår. Hun var iklædt blå jeans, grå sko eller hvide støvler, beige vindjakke (muligt marineblå regnjakke med hætte), og hun bar formentlig på en Netto-indkøbspose.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Hvis du har oplysninger i sagen, vil Midt- og Vestsjællands Politi gerne høre fra dig på tlf. 114 eller 4636 1448.

Se stort billede af Grethe Kirkegaard her: 

Dagens Gossip