Efterlysning af tyves bil: Sort Ford med tyske plader

Skrevet af Sol Stoffregen

20/12/2013

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en sort Ford Focus stationcar, der kan sættes i forbindelse med flere indbrud og indbrudsforsøg på Sjælland.

Den efterlyste bil er identisk med bilen på billederne - men det er ikke den samme bil.

Der er tale om en sort Ford Focus stationcar med tyske nummerplader: HH 12 61 A.

Bilen er set flere gange på Sjælland. Blandt andet har vidner fortalt, at de har lagt mærke til den sorte stationcar i Bjæverskov og Kirke Såby, hvor den er kørt fra ejendomme, der har haft ubudne gæster.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Også andre steder på Sjælland er bilen blevet set. Her formoder politiet, at personerne i bilen har planlagt at begå indbrud, men er blevet forstyrret.

Det er politiets teori, at bilen stadig bruges som transportmiddel ved indbrud, og derfor er Midt- og Vestsjællands Politi meget interesseret i oplysninger, der kan føre til bilen og de personer, der benytter den.

Oplysninger til Midt- og  Vestsjællands Politi kan gives på tlf. 114.

SE STORE BILLEDER AF BILEN NEDENFOR: