Efterlysning: Bent Hammer Tejlgaard fra Middelfart forsvundet

Bent Hammer Tejlgaard fra Middelfart efterlyses.

Politiet på Fyn beder nu om hjælp til at finde den 74-årige Bent Hammer Tejlgaard fra Middelfart.

Han forlod lørdag hjemmet i Middelfart, hvor den lettere demente mand sagde han ville til den lokale jazzfestival i byen, fortæller TV2 Fyn.

- Det er ikke første gang han har forladt sit hjem, og han har tidligere taget på længere rejser uden gøre op med sig selv, hvad destinationen skulle være, så vi kan ikke afvise, at han kan have gjort det igen, siger vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Pedersen til tv-stationen.

Bent Hammer Tejlgaard beskrives som:

  • 177 centimeter høj
  • almindelig af bygning.
  • Han har gråt til mørkt-gråt hår
  • bærer briller

Han har en marineblå H2O-striktrøje med V-hals på, og hvide, langsgående nålestriber på sine marineblå lærredsbukser og endelig en lyse-grøn vindjakke.

Ser du Bent kan du kontakte politiet på nummer 114.

 

Dagens Gossip