Efterlysning: Butikstyv stjal penge fra kasseapparater

Københavns Vestegns Politi efterlyser en butikstyv.

En mand stjal mandag kort før klokken 18 kontanter fra kasseapparatet fra en butik i City 2. Politiet oplyser, at manden havde lavet samme nummer i en anden butik i centret.

Gerningsmanden beskrives som dansker, 25-30 år, 180-185 centimeter høj og muskuløs af bygning. Han havde kort lyst hår og lyse skægstubbe omkring mund og hage. Han var iført mørkeblå kasket, mørkeblå trøje og mørke cowboybukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Københavns Vestegns Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip