Efterlysning: Den 72-årige Hanne Alice Stigaard Andersen forsvundet i Holte

Det er Nordsjællands Politi, der efterlyser den 72-årige Hanne Alice Stigaard Andersen.

Hun forsvandt ved 10-tiden søndag formiddag fra sin bopæl i Holte. 

Hanne er senildement og ikke orienteret i tid og sted, og derfor ikke i stand til at klare sig selv, fortæller politiet her til aften.

Hun beskrives som:

Dansk af udseende - hvid hudfarve, 165 centimeter høj, almindelig af bygning, kort gråt hår, iført stribet bluse, beigefarvede bukser, mørke sko, bærer kraftige mørke briller, medbragte muligvis en skuldertaske.

Det er i øvrigt ikke første gang Hanne Alice Stigaard Andersen meldes savnet.

Tilbage i maj måned forsvandt hun også, og dengang blev hun efterfølgende fundet på Nørrebro i København.

Henvendelser bedes rettet til Nordsjællands Politi på nummer 114.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder på nettet

Dagens Gossip