Efterlysning fra en lettet mor: Var der dig, der reddede min datter mandag aften?

Mandag aften ved 20-tiden stod Carina Saxtorphs 16-årige datter med sin mobiltelefon i hånden på Nørreport Station og ventede på et tog. Pludselig blev gymnasieelvens telefon taget af en person, der løb afsted. 

En tilfældig mand på stationen indhenter tyven og får telefonen tilbage til den forskrækkede 16-årige pige. Men hun nåede ikke at takke den hjælpsomme mand, som løb efter tyven, da han undslap mandens tag. Det skriver TV2.

Læs også: Hjælpsom mand efterlyses: Var det dig, der hjalp min kone efter en bilulykke?

- Min datter skyndte sig videre for at tage bussen det sidste stykke hjem, og hun fandt ikke ud af, hvad det skete med den fremmede og røveren. Hun var så forskrækket, at hun græd hele vejen i bussen, siger Carina Saxtorph til TV2.

Carina Saxtorph er meget taknemmelig for, at den ukendte mand greb ind, selvom det "bare" handlede om en telefon, der kunne erstattes. Og derfor vil den lettede mor meget gerne sige tak til manden, som datteren ikke rigtig kan huske, hvordan så ud.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

- Jeg bliver også helt rørt af at tænke på det. Det er virkelig godt, at der var nogen, der hjalp. Men hvordan siger man tak til en fremmed, som man ikke kender, og som man sandsynligvis aldrig ser igen?, siger Carina Saxtorph til TV2.

Er du den hjælpsomme mand, eller ved du, hvem han er? Så vil Carina Saxtorph gerne høre nærmere.  
 

Dagens Gossip

Dagens TV