Efterlysning: Gerningsmænd til en række tasketyverier eftersøges

Det er Københavns Vestegns Politi, der nu beder borgere om hjælp.

Samtidig advares andre mod disse tasketyve, der i øvrigt er et problem mange steder i Danmark.

Det første tasketyveri fandt sted onsdag den 4. september, hvor en 21-årig kvinde ved 9-tiden anmeldte, at hun en halv time forinden var udsat for tasketyveri på cykelstien Ved Volden i Brøndby.

Den 21-årige forklarede, at hun cyklede mod Brøndby Nord Vej da to mænd på en sort knallert pludselig kørte op på siden af hende.

Fra bagagebæreren på hendes cykel stjal de tasken som blandt andet indeholdt nøgler, pung, parfume og en jakke.

Gerningsmændene bar begge styrthjelm og den ene var iført blå jeans og hvid t-shirt. De kørte videre i retning mod Park Allé.

Senere onsdag omkring kl. 18:45 anmeldte en 38-årig kvinde, at hun et par timer tidligere var udsat for tasketyveri i Ballerup.

Kvinden forklarede, at hun cyklede ad stisystemet Ved Hanevad, da to mænd på knallert kørte op på siden af hende og stjal hendes taske fra hendes cykelkurv.

Den ene gerningsmand beskrives som:

A: 15-20-årig mand, almindelig af bygning. Han var iført mørke bukser, mørk jakke og et mørkt tørklæde.

Og det tredje fandt sted torsdag i Hvidovre.

Klokken 15:55 anmeldte en 58-årig mand fra Hvidovre at han netop havde fået stjålet sin pung på en sti tæt ved Blytækkerporten.

Anmelders kone gik med pungen i hånden, da en tyv løb op på siden af hende, og stjal pungen fra hendes hånd.

Gerningsmanden fortsatte til fods, og beskrives som:

A: 20-25-årig mand, mellemøstlig af udseende og 180-185 cm høj. Han var almindelig af bygning og havde brunt kort hår. Han var iført en blå oghvid jakke samt blå bukser.

Oplysninger i de tre sager gives til politiet på nummer 114.

Og så er det som sagt en god idé, at passe godt på sine ting. Tasketyvene er både frække og hurtige.

Dagens Gossip