Efterlysning: Har du set denne hjemmerøver?

- Hvis du gør noget dumt, bliver jeg nødt til at stikke dig.

Sådan sagde en indbrudstyv bevæbnet med en ca. 15 cm lang kniv, torsdag den 15. februar 2015 til en gymnasieelev, der opholdt sig i sit eget hjem.

Den unge mand sad på sit værelse på Helmsvej i Bagsværd, da han omkring kl. 12.10 hørte nogle lyde fra trappen.

Her blev han holdt op af gerningsmanden, der truede den unge mand med kniven, hvorefter gerningsmanden stak af fra stedet med effekter fra røveriet.

Gerningsmanden flygtede til Hareskov S-togsstation, hvorfra han kørte mod indre København.

I den forbindelse ønsker Københavns Vestegns Politi befolkningens hjælp til at identificere personen, der sættes i forbindelse med røveriet.

Gerningsmanden beskrives som; A: mand, mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 180-185 cm høj, kraftig af bygning, kronraget med lidt sort hår i siderne. Han havde et stort, bredt hoved med mørke øjne og mørkt skæg rundt om munden.

Han talte dansk med accent. Han var iført en sort bandana for underansigtet, grå/grøn vinterjakke, sort hættetrøje med runde mønstre på hætten, mørke/sorte arbejdsbukser bukser, sorte sko med hvid kant mrk. Nike.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43861448.

Dagens Gossip