Efterlysning: Har du set disse to skydegale brødre?

Politiet går nu ud med en efterlysning på to marrokanske brødre, de mistænker for at stå bag et skyderi ud for Tagensvej 88 i København lørdag aften.

De to formodede gerningsmænd skød mod en bil med fem personer i, hvor to personer blev ramt af skud. Den ene blev ramt en enkelt gang i anklen, mens en anden blev ramt to gange i brystet og to gange i benene. Det var sandsynligvis kun fordi, sidstnævnte bar en skudsikker vest, han overlevede skuddene.

- De efterlyste er klar over, at Københavns Politi leder efter dem, men de skjuler sig stadig. Drabsforsøget var koldblodigt, og det er klart, at vi hurtigst muligt skal have fjernet personer, der finder det i orden at skyde med skarpt i København, fra byens gader. Derfor hører vi meget gerne fra alle, der har oplsyninger om gerningsmændene eller deres bild, siger Politikommisær ved Københavns Politi, Steffen Th. Steffensen.

De to formodede gerningsmænd kørte i en grå Skoda Superb, årgang 2008 med registreringsnummer AR57505.

De to mistænkte beskrives som:

Amin Touteh, marokkaner af afstamning, 22 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 177 cm, spinkel af bygning, brune øjne

Ousama Toutoh, marokkaner af afstamning, 28 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 185 cm, almindelig af bygning, brune øjne

Dagens Gossip

Dagens TV