Efterlysning: Hjælp mor med at finde datters "flugtbilist"

Skrevet af Sol Stoffregen

26/02/2014

Dagens topnyheder

For knap 14 dage siden blev en 17-årig pige ramt af en bil, da hun cyklede i den sydfynske by Kværndrup. Nu efterlyser moren bilisten. Det skriver Fyens.dk.  

Torsdag den 13. februar om morgenen ved 7-tiden blev Maria Snedevinds 17-årige datter kørt ned, da hun cyklede i T-krydset Helsevej/Kirkevej i Kværndrup. Ud fra datterens beskrivelser kørte en mørkegrå bil med en midalderende kvinde bag rattet for hurtigt over hajtænderne og kørte ind i hendes baghjul. Den 17-årige pige væltede af cyklen og faldt.

LÆS OGSÅ: Helmig-familien bryder loven: Har fået ulovlige tatoveringer

- Damen stiger ud og spørger, om min datter er okay, og det svarer hun ja til, selv om hun er noget chokeret, fortæller Maria Snedevind til Fyens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Kvinden i bilen kørte videre uden at foretage sig mere. Maria Snedevinds datter forstuvede nakken, slog benet og fik skadet sin cykel.  

Det er Maria Snedevinds håb, at hun kan få kontakt med den kvindelige bilist og få erstatning for den beskadigede cykel. Maria hører gerne fra folk, der har oplysninger, på telefon 25 67 77 84.