Efterlysning: Kan du genkende disse smykker og skrin?

Ved juletid har flere borgere indleveret fundne smykkeskrin og smykker til Politiet i Syd- og Sønderjylland. Nu efter politiet ejerne til genstandene, som formentlig er blevet stjålet.

Syd- og Sønderjyllands Politi i Sønderborg modtog den 23. december 2013 en del smykker, som var fundet på det store grønne område ved Ringriderpladsen i Sønderborg. Se billedet af smykkerne nederst på siden.

Indtil videre har ingen henvendt sig til politiet angående de herreløse smykker, som tæller en halskæde med en rød sten, øreringe og ringe.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Og igen den 26. december 2013 fik Syd- og Sønderjyllands Politi indleveret to smykkeskrin - et sort i læder med lås og et metalskrin med en blomst udenpå. Det ene skrin indholder en del rav. Se billedet af skrinene nederst på siden.

De to skrin blev fundet overfor Helleløkke i Vollerup i Sønderborg.

Er du ejeren af skrinene eller smykkerne, eller kender du ejeren, bedes du rette henvendelse på tlf. 114 til lokalpolitiet i Sønderborg og oplyse, at det drejer sig om hittegodsnr. 16/14 (smykkeskrinene) og 15/14 (smykkerne).

Dagens Gossip