Efterlysning: To kvinder stjal pung under tricktyveri i Føtex

En mand blev tirsdag udsat for et tricktyveri i Føtex i Helligkorsgade i Kolding.

To kvinder rettede henvendelse til manden og spurgte om forskellige placeringer af varer i butikken. Da manden nåede til kasselinjen, var hans pung væk. Det fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

De to kvinder beskrives som cirka 40 år, østeuropæisk afstamning, 160-170 centimeter høj, halvmørke i huden og mellemlangt hår. De var iført mørkeblå eller sorte kjoler samt jakker.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Dagens Gossip