Efterlysning: Løs hund bed kvinde i armen

Mandag eftermiddag blev en 42-årig kvinde i Sønderjylland bidt af en brun pittbull terrier, som ikke var i snor. Det skriver avisen JydskeVestkysten.

Ved 17-tiden i går var en kvinde ude og gå tur med sin egen hund på Vesterrisvej i Haderslev, da hun mødte en anden kvinde med en løs, cognacfarvet pittbull terrier.

Læs også: Betjente skød mod kampehunde: Gik amok og dræbte får i Ringsted

Pludselig angreb hunden den 42-årige kvinde og bed hende i albuen. Af ukendte årsager fik de to kvinder ikke talt sammen om biddet. Det vides ikke, hvor alvorligt såret den 42-årige kvinde blev. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at kvinden med den cognacfarvede hund henvender sig til lokalpolitiet i Haderslev.

Beskrivelsen af muskelhunden lyder: en cognacfarvet pittbull terrier-lignende hund med korte, spidse ører. Hundeejerens signalement er: dansktalende og lyshudet kvinde, 40-50 år, 160-170 cm høj, spinkel af bygning og med halvlangt lyst hår.

Opdatering: Efter flere henvendelser kan vi på Dagens.dk konstatere, at der med stor sandsynlighed ikke er tale om en hund af racen pittbull terrier, trods politiets første oplysninger. Det kan vi dog først få endeligt bekræftet i morgen, onsdag den 10. september, når lokalpolitiet i Haderslev møder ind på deres kontorer.
 

Dagens Gossip

Dagens TV