Efterlysning: To mænd overfaldet på McDonalds i Aarhus

Voldssagen stammer fra McDonalds i Søndergade i Aarhus natten til lørdag, hvor to mænd blev overfaldet af tre mænd, oplyser Østjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted lidt efter klokken 2, hvor der opstod tumult i restuaranten.

To mænd på henholdsvis 18 og 19 år, der begge kommer fra Aarhus, blev tildelt en skalle, samt flere slag og spark af tre mænd.

Efter overfaldet forsvandt de tre mænd, som var i selskab med en kvinde, i retning mod banegården.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, lyst kort hår, talte dansk. Iført: Blå dynevest med stort hvidt "5" på ryggen, sort hættetrøje med hvid og rød skrift på ærmer, grå joggingbukser.

LÆS OGSÅ: De 15 værste ting du kan møde på McDonalds

B: Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, brunt kort hår der stritter på toppen og er kortere i siderne, talte dansk. Iført: Mørkeblå vest med lysebrunt læder på skuldrene, rød trøje, sorte bukser og blå Nike sko.C: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, talte dansk. Iført: Sort hue, rød dynevest, sort trøje, ørkencamouflagefarvede bukser.

Eventuelle oplysninger bedes givet til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV