Efterlysning: Mand prøvekørte varebil og kom aldrig tilbage

Kraft Biler i Fredericia udlover en dusør på 5.000 kroner.

Årsagen er, at en mand, der udgav sig for at komme fra Aarhus, prøvekørte en sort VW Transporter, årgang 2008.

Det skete ved 12-tiden, men siden er hverken mand eller bil set, oplyser Kraft Biler på Facebook.

Manden beskrives som mørk i huden, 25-30 år gammel og bilfirmaet har en kopi af mandens falske kørekort.

Hvis der er nogen, som ser den sorte VW Transporter eller har oplysninger om den, kan man ringe på 2257 0714. Der er udlovet en dusør på 5.000 kroner til den, der kommer med oplysninger, som bringer bilen tilbage.

Dagens Gossip

Dagens TV