Efterlysning: Mangler du fem vildsvin?

Skrevet af Elo Christoffersen

02/08/2013

Dagens topnyheder

En husejer på Hjortvadvej i Ødis-Kroge ved Vamdrup spærrede forleden øjnene op.

Inde i haven gik nemlig fem vildsvin. Heldigvis var de tamme.

Der er tale om to brune og tre sorte vildsvin. De blev indfanget og er nu anbragt hos en svineavler på Tøndervej i byen.

- Men vi efterlyser ejermanden til de fem vildsvin, så de kan komme tilbage, hvor de kom fra, fortæller Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Hvis du mangler de fem vildsvin kan du ringe til politiet på 1-1-4.