Efterlysning: To muskuløse mænd røvede Netto

Netto på Eriksmindevej i Greve var i aftes udsat for væbnet røveri.

To mænd gik ved 20.15-tiden ind i butikken. Med en pistol truede de personalet til at udlevere et mindre kontant beløb. Efter røveriet flygtede de to mænd til fods i retning mod Gersagerparken.

Røverne beskrives som:

A.: mand, muskuløs, cirka 185 centimeter høj, iført rød bluse med hvid skrift på ærmerne, sort vest udover og sort hætte trukket op om hovedet, samt hvid maske for ansigtet. Endvidere iført hvide handsker, sorte adidas bukser med hvide striber på siderne og adidas logo på venstre lår, sorte Nike Free sko m/hvid sål, samt sort/grå pistol.

B.: mand, muskuløs, cirka 180 centimeter høj, iført beige hættetrøje m/hvid påskrift "313" på brystet. Hætten var trukket op om hovedet, samt sort maske for ansigtet. Endvidere iført grå handsker, lysegrå joggingbukser, sorte sko, B medbragte en mørkeblå plasticpose - formentlig mrk. "Drop Dead".

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- & Vestsjællands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip